En politisk
ideologi; “et sæt af mere eller mindre systematiske tanker og
vurderinger af, hvordan samfundet er og bør se ud, som kan bruges til at
forsvare eller kritisere et politisk system.”1 En politisk ideologi
er altså antagelser om det samfund vi lever i, og et oplæg til det gode
samfund. Politiske partier kan eksempelvis bruge disse antagelser til at
forsvare den nuværende samfundsorden. En sådan ideologi kalder vi for en
legitimerende ideologi. En legitimerende ideologi anser den nuværende
samfundsorden som værende den bedste, og ønsker at den skal bestå. En ideologi kan
også være regressiv. En sådant idelogi ønsker at samfundet skal vende tilbage
til en tidligere tilstand. Eksempelvis er konservatismen i det nuværende
vældfærdssamfund en regressiv ideologi. En ideologi, der sigter mod noget helt
nyt kaldes for en progressiv ideologi. Politiske partier med en progressiv
ideologi ønsker at vælte/forandre den allerede bestående samfundsorden. De tre
klassiske ideologier er liberalisme, konservatisme og socialisme. Fra de tre
klassiske ideologier udspringer et hav af forgreninger og hybridformer. Jeg vil
i denne opgave sammenligne de tre klassiske idelogiers menneskesyn, syn
økonomisk lighed og frihed, og syn på statens rolle.

 

Menneskesynet:

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

 

Udgangspunktet for klassisk liberalisme er, at alle
mennesker er født lige og
frie. Ifølge John Locke, liberalismens fader, er mennesket født med ukrænkelige
rettigheder som; ret til liv, ejendom og mest mulig personlig frihed. Frihed er
centralt for liberalismen, som også tydelig ses i ideologiens menneskesyn.
Liberalismen anser mennesket som værende selvstændigt, stærkt og fornuftigt. Da
mennesket er fornuftigt er vi ifølge liberalismen i stand til at tage vare på
os selv. Derfor står vi ifølge liberalismen også selv til ansvar for eget liv
og derved lykke. Mennesket er frit til at gøre, hvad det vil, så længe det ikke
krænker andres frihed.

 

Konservatisme bygger på skepsis for forandringer. Da
menneskets fornuft ifølge Edmond Burke, konservatismens fader, er begrænset, bør
politik ikke bygge på abstrakte og teoretiske idéer. Konservatismens
menneskesyn adskiller sig derfor fra liberalismen, da mennesket, ifølge denne
ideologi, ikke er fuldendt fornuftigt. Derfor er autoriter som et stærkt politi
og militær vigtigt.

 

I socialismen ser man mennesket som et socialt
væsen, som er er afhængig af sine omgivelser. Menneskets anses for at være
svagt for sig selv, men stærkt i fælleskaber. Derfor mener socialismen, at samfundet
vil blive stærkere, når alle yder i fællesskab. Socialismen adskiller sig derved
også fra liberalismen, hvor mennesket er stærkt og selvstændigt. Og mener
ligesom konservatismen, at menneskets fornuft er begrænset. Men hvor
konservatismen mener, at autoriter er afgørende, er det som sagt ifølge
fælleskaber der er vigtigst.

 

 

 

 

 

Økonomisk frihed og lighed:

 

Ifølge liberalismen er samfundet kun oprettet af
praktiske grunde. Eksempelvis kæmpes en krig ikke af et enkelt menneske, og
derfor gøre samfund, det nemmere at gå i krig. Det kalder vi en mekanisk
samfundsopfattelse, som står skarp kontrast til konservatismen organiske
samfundsopfattelse og socialismens tanker om fællesskab. Individet er i
liberalismen vigtigere end samfundet. Liberalismen betyder frihed, og frihed er
også det absolut vigtigste ord i liberalismen. Vi skelner mellem to
frihedsbegreber, nemlig politisk og økonomisk frihed. Begge spiller en stor
rolle i liberalismen. Den høje omfordeling i den danske universelle velfærdstat
er et brud på den fundamentale, økonomiske, liberalistiske tankegang. Da det ifølge
liberalismen er op til den enkelte at sørge for midlerne til at kunne forsørge
sig selv og sin familie – “Enhver mand er sin egen lykkes smed”. Liberalismen
ønsker økonomisk frihed gennem det frie marked. Liberalismen ønsker ikke, at
økonomisk aktivitet skal styres af regler og begrænsninger, men at økonomien
styres af udbud og efterspørgsel på markedet. Virksomhederne vil regulere deres
produktion efter forbrugernes efterspørgsel. Der sker altså en selvregulering
af det frie marked. Dette begreb kaldes den usynlige hånd. Som ifølge Adam
Smith vil være til fordel for alle, da det ville medføre almindelig veldstand. Liberalisme
handler ikke kun om penge, politisk frihed er lige så vigtigt i liberalismen. Liberalismen
opstod i oplysningstiden som et modsvar til den enevældige konge. Mange af
frihedsbegreberne stammer fra den franske revolution. Det enkelte menneske har
ret til at tænke, skrive og tro, hvad man vil. Mange af de rettigheder vil man
kunne genkende fra vores egen Grundlov. Den vestlige verdens demokratier bygger
på den liberalistiske politiske frihed.

 

Ifølge konservatismen har alle
borger en betydning. Det er, hvad vi kalder en organisk samfundsopfattelse. Dog
er alle borger ikke lige vigtige. Den traditionelle konservatisme mener, at
samfundet bør være inddelt hierarkisk med Gud i toppen. Konservatismen ser
socialismen og liberalismen som en trussel for et stabilt og harmonisk samfund.
Ifølge konservatismen vil for meget social mobilitet føre til samfundsmæssig
opløsning. Et stabilt samfund bygger ifølge konservatismen på en række
traditioner og værdier. Konservatismen ser ligesom liberalismen ulighed som en
naturlig del af samfundet.

 

Et socialistisk bygger på
solidaritet, som står i modsætning til den liberalistiske individualisme. Og
hvor liberalisterne vægter frihed højeste, er lighed for socialister vigtigere.
Socialismen mener, at lighed er en forudsætning for frihed. Derfor ønsker
socialisterne en høj grad af omfordeling af goderne i samfundet. Staten tager
fra dem der har mest, og giver til dem der har mindre. Frihed skal som sagt
komme gennem ligheden. Denne ide kommer fra spørgsmålet om, hvorvidt mennesket
er frit, hvis det ikke har råd til at forfølge sine drømme. Socialismen er derfor
imod privat ejendomsret. Socialismen mener i stedet, at al ejendom bør være
fælleseje – ejet af hele samfundet. Intet enkelte menneske kan altså eje banker,
fabrikker osv., da det vil føre til økonomisk ulighed. Socialismen er også i
mod liberalismen ide om det frie marked. Ifølge socialismen bør markedets
indflydelse på samfundet være begrænset. Men i stedet er det socialistiske
ideal: planøkonomi. Det vil sige, at det er staten, der bestemmer hvad der skal
produceres, hvor meget, og hvad det skal koste. Alt dette handler om, at skabe
velstand og lighed. Som sagt ser socialismen lighed som en forudsætning fra
frihed. Socialismen ønsker også, at der i samfundet skal være frihed, men
menneskets frihed er betinget af, at alle har lige mulighed for at være frie.

 

 

 

 

Synet på statens rolle:

 

Ideologiernes menneskesyn afspejler sig i deres syn
på staten. Som sagt er mennesket ifølge liberalismen stærkt, og har derfor ikke
brug for autoriteter. Staten er dog stadig nødvendighed for at sikre alle
borgers rettigheder. Der er dog også afgørende for liberalisten, at statens
magt ikke bliver for stor. I den klassiske liberalisme søges statens almagt
imødegået – f.eks. via det franske Montesquieu benævnte magtens tredeling. I
den helt rene udgave af liberalisme fremstår en såkaldt natvægterstat/minimalstat
som idealet. Det er en stat, som blot består af politi, militær og domstole.
Derved kan staten sikre lov og orden, så borgerne ikke krænker hinandens
frihed, og sikre borgernes rettigheder.

 

Konservatismen mener, at et harmonisk og stabilt
samfund bygger på traditioner og værdier. Det er statens ansvar at sikre dette
– herunder også den kulturelle arv og fælles, nationale historie, der er for
den konservative ideologi ganske central. I forhold til liberalisme spiller
staten en større rolle. Den statslige magt skal dog begrænses og overvåges –
sådan den ikke vokser uhensigtsmæssigt. Staten må således ikke blande sig i
familiens, kirkens eller domstolenes domæner.

 

Både i konservatismen og
liberalismen adskilles folket og staten, men socialismen mener, at vi alle er
staten. Den socialistiske stat er stor og stærk. Det er statens ansvar at sikre
frihed gennem en høj grad af lighed og velstand for alle borgere.

 

De tre klassiske idelogier har
traditionelt repræsenteret hver deres socialklasse, og derfor er deres
antagelser af det bedste samfund ret forskellige, dog kan man stadig finde
fællestræk. Liberalismens fokuspunkt er frihed, og det skinner tydeligt igennem
lige meget om vi kigger på deres menneskesyn, økonomiske syn eller syn på
statens rolle. Det modsatte gør sig gældende for socialismen, her er lighed
altoverskyggende. Sværere er det at placere et enkelt ord på konservatismen, da
de både mener at ulighed er naturlig, som liberalismen, men på samme tid mener,
at menneskets fornuft er begrænset, ligesom socialismen, og derfor ikke må have
for meget frihed. Konservatismen handler om traditioner, harmoni, stabilitet –
altså det velkendte.

 

 

2) Hvilke ideologiske aftryk kan
der spores i teksten?

 

Teksten har begge ben solidt plantet i de
liberalistiske ideologier. Det er heller ikke overraskende siden, det er
direktøren for CEPOS, der har skrevet den. CEPOS er en liberal tænketank;
Center for Politiske Studier. I teksten udtrykker Martin Ågerup sin uforståenhed
over for opfattelsen om, at indkomstfordeling, under alle omstændigheder, er retfærdigt.
Han bruger socialismens ideer om økonomisk lighed og retfærdighed til at argumentere
for sin egne holdning: indkomstfordeling er ikke lig retfærdighed. Når Martin
Ågerup hævder at “…der er ingen retfærdighed eller rimelighed i, at skal tage
fra nogle borgere for at give til andre,…”2 er det et udtryk for
liberalismens syn på økonomisk frihed. I teksten skriver Martin Ågerup
følgende: “Hvorfor skulle det være retfærdigt, at to mennesker, der
ikke er lige flittige eller lige dygtige, belønnes nogenlunde ens?”3 Samme
udtagelse vil man kunne høre fra de liberalistiske partier i Danmark.

Udtagelsen hænger tydeligt sammen
med liberalismen syn på mennesker: “Vi er vores egen lykkes smed” – derfor skal
dygtighed belønnes. Der er ingen tvivl om, at denne tekst tager sit udgangspunkt
i liberalismens. Specielt synet på økonomisk frihed gør sig gældende i teksten.

 

 

3) Argumentér imod nedenstående
syn på økonomisk lighed. (dvs. hvilken ideologi er uenig med dette?)

 

Demokrati betyder,
at personlig frihed og kollektiv lighed forenes. Derfor består et godt samfund
er både frihed og lighed. Dog kan den økonomiske frihed skaber det dilemma, at
den medføre så store uligheder, at det truer den lighed som demokratiet
forudsætter. Derfor kan ulighed kun berettiges, hvis den kommer alle til gode. Blandt
de liberalistiske partier er grundtanken, at hvis befolkningen kan se, at hårdt
arbejde belønnes og ikke “straffes” med beskatninger, vil det føre til vækst i
samfundet. Det lyder logisk, men forskning af internationale økonomer som Paul
Krugman (Nobelprisvinder) viser, at samfundet er bedst tjent med at reducere
økonomisk ulighed. Altså lighed betaler sig. Derfor bør vi i Danmark bibeholde
omfordelingen af samfundets ressourcer, da det i sidste ende vil gavne os alle.
Gennem lighed skal vi skabe frihed. Da vi ikke alle er født med samme
forudsætninger og rammebetingelser, har samfundet et ansvar for at udlignede de
værste uligheder i samfundet. For at alle har, så tæt på lige muligheder i
livet. Så der er mulighed for både social mobilitet og karrieremobilitet. For
at fremme mobilitet er det ikke blot økonomiske uligheder der skal elimineres,
men også sociale og kulturelle.

 

x

Hi!
I'm Erica!

Would you like to get a custom essay? How about receiving a customized one?

Check it out