En politiskideologi; “et sæt af mere eller mindre systematiske tanker ogvurderinger af, hvordan samfundet er og bør se ud, som kan bruges til atforsvare eller kritisere et politisk system.”1 En politisk ideologier altså antagelser om det samfund vi lever i, og et oplæg til det godesamfund. Politiske partier kan eksempelvis bruge disse antagelser til atforsvare den nuværende samfundsorden. En sådan ideologi kalder vi for enlegitimerende ideologi. En legitimerende ideologi anser den nuværendesamfundsorden som værende den bedste, og ønsker at den skal bestå.

En ideologi kanogså være regressiv. En sådant idelogi ønsker at samfundet skal vende tilbagetil en tidligere tilstand. Eksempelvis er konservatismen i det nuværendevældfærdssamfund en regressiv ideologi.

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

En ideologi, der sigter mod noget heltnyt kaldes for en progressiv ideologi. Politiske partier med en progressivideologi ønsker at vælte/forandre den allerede bestående samfundsorden. De treklassiske ideologier er liberalisme, konservatisme og socialisme.

Fra de treklassiske ideologier udspringer et hav af forgreninger og hybridformer. Jeg vili denne opgave sammenligne de tre klassiske idelogiers menneskesyn, synøkonomisk lighed og frihed, og syn på statens rolle.  Menneskesynet: Udgangspunktet for klassisk liberalisme er, at allemennesker er født lige ogfrie. Ifølge John Locke, liberalismens fader, er mennesket født med ukrænkeligerettigheder som; ret til liv, ejendom og mest mulig personlig frihed. Frihed ercentralt for liberalismen, som også tydelig ses i ideologiens menneskesyn.Liberalismen anser mennesket som værende selvstændigt, stærkt og fornuftigt. Damennesket er fornuftigt er vi ifølge liberalismen i stand til at tage vare påos selv. Derfor står vi ifølge liberalismen også selv til ansvar for eget livog derved lykke.

Mennesket er frit til at gøre, hvad det vil, så længe det ikkekrænker andres frihed.  Konservatisme bygger på skepsis for forandringer. Damenneskets fornuft ifølge Edmond Burke, konservatismens fader, er begrænset, børpolitik ikke bygge på abstrakte og teoretiske idéer. Konservatismensmenneskesyn adskiller sig derfor fra liberalismen, da mennesket, ifølge denneideologi, ikke er fuldendt fornuftigt. Derfor er autoriter som et stærkt politiog militær vigtigt.  I socialismen ser man mennesket som et socialtvæsen, som er er afhængig af sine omgivelser. Menneskets anses for at væresvagt for sig selv, men stærkt i fælleskaber. Derfor mener socialismen, at samfundetvil blive stærkere, når alle yder i fællesskab.

Socialismen adskiller sig dervedogså fra liberalismen, hvor mennesket er stærkt og selvstændigt. Og menerligesom konservatismen, at menneskets fornuft er begrænset. Men hvorkonservatismen mener, at autoriter er afgørende, er det som sagt ifølgefælleskaber der er vigtigst.

     Økonomisk frihed og lighed: Ifølge liberalismen er samfundet kun oprettet afpraktiske grunde. Eksempelvis kæmpes en krig ikke af et enkelt menneske, ogderfor gøre samfund, det nemmere at gå i krig. Det kalder vi en mekanisksamfundsopfattelse, som står skarp kontrast til konservatismen organiskesamfundsopfattelse og socialismens tanker om fællesskab. Individet er iliberalismen vigtigere end samfundet. Liberalismen betyder frihed, og frihed erogså det absolut vigtigste ord i liberalismen. Vi skelner mellem tofrihedsbegreber, nemlig politisk og økonomisk frihed. Begge spiller en storrolle i liberalismen. Den høje omfordeling i den danske universelle velfærdstater et brud på den fundamentale, økonomiske, liberalistiske tankegang.

Da det ifølgeliberalismen er op til den enkelte at sørge for midlerne til at kunne forsørgesig selv og sin familie – “Enhver mand er sin egen lykkes smed”. Liberalismenønsker økonomisk frihed gennem det frie marked. Liberalismen ønsker ikke, atøkonomisk aktivitet skal styres af regler og begrænsninger, men at økonomienstyres af udbud og efterspørgsel på markedet. Virksomhederne vil regulere deresproduktion efter forbrugernes efterspørgsel. Der sker altså en selvreguleringaf det frie marked.

Dette begreb kaldes den usynlige hånd. Som ifølge AdamSmith vil være til fordel for alle, da det ville medføre almindelig veldstand. Liberalismehandler ikke kun om penge, politisk frihed er lige så vigtigt i liberalismen. Liberalismenopstod i oplysningstiden som et modsvar til den enevældige konge.

Mange affrihedsbegreberne stammer fra den franske revolution. Det enkelte menneske harret til at tænke, skrive og tro, hvad man vil. Mange af de rettigheder vil mankunne genkende fra vores egen Grundlov. Den vestlige verdens demokratier byggerpå den liberalistiske politiske frihed.

 Ifølge konservatismen har alleborger en betydning. Det er, hvad vi kalder en organisk samfundsopfattelse. Doger alle borger ikke lige vigtige. Den traditionelle konservatisme mener, atsamfundet bør være inddelt hierarkisk med Gud i toppen.

Konservatismen sersocialismen og liberalismen som en trussel for et stabilt og harmonisk samfund.Ifølge konservatismen vil for meget social mobilitet føre til samfundsmæssigopløsning. Et stabilt samfund bygger ifølge konservatismen på en rækketraditioner og værdier. Konservatismen ser ligesom liberalismen ulighed som ennaturlig del af samfundet.

 Et socialistisk bygger påsolidaritet, som står i modsætning til den liberalistiske individualisme. Oghvor liberalisterne vægter frihed højeste, er lighed for socialister vigtigere.Socialismen mener, at lighed er en forudsætning for frihed. Derfor ønskersocialisterne en høj grad af omfordeling af goderne i samfundet. Staten tagerfra dem der har mest, og giver til dem der har mindre. Frihed skal som sagtkomme gennem ligheden. Denne ide kommer fra spørgsmålet om, hvorvidt mennesketer frit, hvis det ikke har råd til at forfølge sine drømme. Socialismen er derforimod privat ejendomsret.

Socialismen mener i stedet, at al ejendom bør værefælleseje – ejet af hele samfundet. Intet enkelte menneske kan altså eje banker,fabrikker osv., da det vil føre til økonomisk ulighed. Socialismen er også imod liberalismen ide om det frie marked. Ifølge socialismen bør markedetsindflydelse på samfundet være begrænset.

Men i stedet er det socialistiskeideal: planøkonomi. Det vil sige, at det er staten, der bestemmer hvad der skalproduceres, hvor meget, og hvad det skal koste. Alt dette handler om, at skabevelstand og lighed. Som sagt ser socialismen lighed som en forudsætning frafrihed. Socialismen ønsker også, at der i samfundet skal være frihed, menmenneskets frihed er betinget af, at alle har lige mulighed for at være frie.     Synet på statens rolle: Ideologiernes menneskesyn afspejler sig i deres synpå staten. Som sagt er mennesket ifølge liberalismen stærkt, og har derfor ikkebrug for autoriteter. Staten er dog stadig nødvendighed for at sikre alleborgers rettigheder.

Der er dog også afgørende for liberalisten, at statensmagt ikke bliver for stor. I den klassiske liberalisme søges statens almagtimødegået – f.eks. via det franske Montesquieu benævnte magtens tredeling. Iden helt rene udgave af liberalisme fremstår en såkaldt natvægterstat/minimalstatsom idealet.

Det er en stat, som blot består af politi, militær og domstole.Derved kan staten sikre lov og orden, så borgerne ikke krænker hinandensfrihed, og sikre borgernes rettigheder.  Konservatismen mener, at et harmonisk og stabiltsamfund bygger på traditioner og værdier. Det er statens ansvar at sikre dette- herunder også den kulturelle arv og fælles, nationale historie, der er forden konservative ideologi ganske central. I forhold til liberalisme spillerstaten en større rolle. Den statslige magt skal dog begrænses og overvåges -sådan den ikke vokser uhensigtsmæssigt. Staten må således ikke blande sig ifamiliens, kirkens eller domstolenes domæner.

 Både i konservatismen ogliberalismen adskilles folket og staten, men socialismen mener, at vi alle erstaten. Den socialistiske stat er stor og stærk. Det er statens ansvar at sikrefrihed gennem en høj grad af lighed og velstand for alle borgere. De tre klassiske idelogier hartraditionelt repræsenteret hver deres socialklasse, og derfor er deresantagelser af det bedste samfund ret forskellige, dog kan man stadig findefællestræk. Liberalismens fokuspunkt er frihed, og det skinner tydeligt igennemlige meget om vi kigger på deres menneskesyn, økonomiske syn eller syn påstatens rolle.

Det modsatte gør sig gældende for socialismen, her er lighedaltoverskyggende. Sværere er det at placere et enkelt ord på konservatismen, dade både mener at ulighed er naturlig, som liberalismen, men på samme tid mener,at menneskets fornuft er begrænset, ligesom socialismen, og derfor ikke må havefor meget frihed. Konservatismen handler om traditioner, harmoni, stabilitet -altså det velkendte.   2) Hvilke ideologiske aftryk kander spores i teksten? Teksten har begge ben solidt plantet i deliberalistiske ideologier.

Det er heller ikke overraskende siden, det erdirektøren for CEPOS, der har skrevet den. CEPOS er en liberal tænketank;Center for Politiske Studier. I teksten udtrykker Martin Ågerup sin uforståenhedover for opfattelsen om, at indkomstfordeling, under alle omstændigheder, er retfærdigt.Han bruger socialismens ideer om økonomisk lighed og retfærdighed til at argumenterefor sin egne holdning: indkomstfordeling er ikke lig retfærdighed. Når MartinÅgerup hævder at “…der er ingen retfærdighed eller rimelighed i, at skal tagefra nogle borgere for at give til andre,…”2 er det et udtryk forliberalismens syn på økonomisk frihed. I teksten skriver Martin Ågerupfølgende: “Hvorfor skulle det være retfærdigt, at to mennesker, derikke er lige flittige eller lige dygtige, belønnes nogenlunde ens?”3 Sammeudtagelse vil man kunne høre fra de liberalistiske partier i Danmark. Udtagelsen hænger tydeligt sammenmed liberalismen syn på mennesker: “Vi er vores egen lykkes smed” – derfor skaldygtighed belønnes. Der er ingen tvivl om, at denne tekst tager sit udgangspunkti liberalismens.

Specielt synet på økonomisk frihed gør sig gældende i teksten.  3) Argumentér imod nedenståendesyn på økonomisk lighed. (dvs. hvilken ideologi er uenig med dette?) Demokrati betyder,at personlig frihed og kollektiv lighed forenes. Derfor består et godt samfunder både frihed og lighed.

Dog kan den økonomiske frihed skaber det dilemma, atden medføre så store uligheder, at det truer den lighed som demokratietforudsætter. Derfor kan ulighed kun berettiges, hvis den kommer alle til gode. Blandtde liberalistiske partier er grundtanken, at hvis befolkningen kan se, at hårdtarbejde belønnes og ikke “straffes” med beskatninger, vil det føre til vækst isamfundet. Det lyder logisk, men forskning af internationale økonomer som PaulKrugman (Nobelprisvinder) viser, at samfundet er bedst tjent med at reducereøkonomisk ulighed.

Altså lighed betaler sig. Derfor bør vi i Danmark bibeholdeomfordelingen af samfundets ressourcer, da det i sidste ende vil gavne os alle.Gennem lighed skal vi skabe frihed. Da vi ikke alle er født med sammeforudsætninger og rammebetingelser, har samfundet et ansvar for at udlignede deværste uligheder i samfundet. For at alle har, så tæt på lige muligheder ilivet.

Så der er mulighed for både social mobilitet og karrieremobilitet. Forat fremme mobilitet er det ikke blot økonomiske uligheder der skal elimineres,men også sociale og kulturelle.  

x

Hi!
I'm Erica!

Would you like to get a custom essay? How about receiving a customized one?

Check it out